Login | Ønsker du at blive medlem?
Sandart med æbler

Ingredienser:

150-200 gr sandart (efter sult eller fangst).
1 æble.
1 håndfuld frisk spinat.
50 gr. østershatte.


Saucen:
1 glas tør vhidvin.
1.5 dl. fiskefond (kan være lavet på torskeben).
1 stilk timian.
2 spsk. smør.
Muskatnød.
Salt og peber.

Sådan gør du:

Sandarten afskælles grundigt, skaæres i fileter og benen fjernes. Spinaten vaskes grundigt i flere hold koldt vand. Æblerne skylles og skæres i både. Østershattene rives i grove flager. I en pande med høj kant (sauteuse) kommes hvidvin, fiskefond, timian og bådene af et halvt æble. sandarten skåret i passende stykker lægges i og fisken pocheres forsigtig under låg 7-10 minutter - efter tykkelse. Tag fisken op og hold den varm. fonden koges ned til ½ og smørret piskes i lidt ad gangen. Smag saucen til. På en pande ristes resten af æblerne og østershattene i lidt smør. Når de er møre, vendes spinaten i - den er færdig på sekunder - og der krydres med salt og peber, samt muskatnød. Ret an på varmt fad og servér evt. med pasta til eller friskbagte flutes. Tips: Stik en stoppenål i fisken på det tykkeste sted - lad den sidde lidt og mærk med nålen på kinden. Er nålen varm, er fisken færdig.

Kilde: dk-kogebogen.dk


© Silkefisk.dk 2008-2013